About

Det var en mørk og særdeles usmølfelig nat. Alle smølfer sov, men med et lød et smølfeligt smølf: Smøøølfff..
Vinden smølfede bladene hid og did, regnen smølfede usmølfeligt mod skoderne, og i det fjerne tudede en næbsmølf klagende.

Bangesmølfen var smølfet ned under sin seng og smølfede over hele smølfen ved det første tordensmølf. Ingen smølfer ville smølfe udendørs på en smølf som denne.

Men vent...

En skelse smølfede over padesmølfetagene og stod et øjesmølf som en skygge udsmølfet mod månesmølfet bag den. Det var pornosmølfen. Smølfeligt smølfede han fra smølf til smølf i sit eddersmølfespind. Der måtte være et ganske bestemt besmølfelsessted for hans forsmølfende. Et sted i smølfebyen hørtes Hell Smølfs forsmølfelige brøl. De Usmølfelige Helte var ved at smølfes igen. Og denne smølf var den opsmølf som stod foran dem måske den smølfeligste nogensinde...